keyboard_arrow_up

Upcycling – kreativt genbrug

Upcycling er kreativt genbrug og håndværk på den fede måde! Gennem upcycling skabes nogle af de mest bemærkelsesværdige og karakteristiske stykker interiør; En lysestage af gamle håndjern, et bord af slidte køreplader eller en bardisk lavet af en udtjent scooter, - upcycling er en øvelse i at se det velkendte fra et helt nyt perspektiv og finde potentialet.

Træd ind i Trademark Livings fortryllende verden af upcycling, hvor vi tager "gammelt ragelse" og forvandler det til charmerende interiør som emmer af personlighed. Det starter med et "hvad nu hvis?" og slutter med et "wow, det er genialt!”.

 

Industrielt, Innovativt, Interiør

Tons efter tons. Gravemaskiner, mobilkraner, læssede lastbiler. Buler, bøjninger og skrammer. Køreplader bliver udsat for lidt af hvert. En travl byggeplads er måske ikke lige det, man forbinder mest med møbler, men jern er jern og det kan stort set formes, som man ønsker.

Med Trademark Livings produkter af gamle køreplader har vi igen sluppet kreativiteten løs. Det er blevet til en lille serie af produkter, som inkluderer skamler, et sidebord, en reol og en knagerække. Hvert møblerne er produceret, så det bibeholder det industrielle udtryk fra kørepladerne med alt hvad det indebære af små ujævnheder, ridser og rust. Resultatet er en håndfuld usædvanlige produkter, der udstråler rå og industriel stil.

Hvorfor vælge upcycling?

Upcycling tilbyder en mulighed for at skille sig ud på det æstetiske og til dels også et etisk plan. Upcyclede genstande bærer præg af deres tidligere identitet, men fremstår i et helt nyt lys. Upcycling handler dog ikke alene om at skabe noget anderledes og innovativt, men i høj grad også om at udvise respekt for Jordens begrænsede ressourcer. Ved at inkludere upcycling i jeres indretning eller varesortiment, signalerer I, at I forholder jer til miljøet.

BARDISKE & BUTIKSDISKE

Upcycling på den fede måde. Her har vi brugt en udbrændt scooter og forvandlet den til en sjov og anderledes bardisk. En rigtig eyecatcher der både er praktisk og vil tilføre din indretning en sjov historie.
Se alle diske

Monaco sidebord

Bordpladerne, som udgør bordets overflade, er skabt af genbrugte køreplader. Denne upcyclede karakter tilføjer en autentisk og rustik dimension til sidebordet, hvilket gør hvert eksemplar unikt.
Oplev Monaco sidebordet her

Lysestager

Disse skønne trælysestager er lavet af gamle bordben fra udtjente spiseborde. Herligt at de mange timers arbejde med at udforme bordbenene, nu kan nydes med et stearinlys på toppen. Fås i mange højder og udskæringer.
Se alle lysestager

Recycle, Upcycle, Bicycle

1 land. 1,4 milliarder indbyggere. I Indien er cyklen et højt værdsat transportmiddel og man kan blive overrasket over, hvor meget en enkelt cykel kan transportere. Med tiden må selv den mest loyale jernhest dog pensioneres.

På et besøg i Indien faldt vi over en samling kasserede cykler og det fik os til at tænke: ”hvor mange produkter kan man lave ud af én aflagt cykel?”. Det er efterhånden blevet til mange – og der kommer løbende nye til.

"Produktsortimentet afspejler vores fascination af at bruge og genbruge materialer på innovative måder."
— Jan Thormann, Indehaver af Trademark Living

 

Zabel cykelgevir

Cykelgeviret er en moderne fortolkning af det klassiske jagttrofæ. Det gamle styr minder til forveksling om hjortens elegante gevir, når det hænges op på væggen. Sammensmeltningen af det naturlige og det urbane gør ”geviret” til en sjov og anderledes tilføjelse i en moderne indretning.

Læs mere

Speedy konsolbord

Engang gled denne cykel gennem byens gader. Nu tjener stellet som fundament for en rustik træplade, i en fusion af maskulint design og rustik charme. 

Læs mere

Arthur væglampe

It’s alive! Som en anden Dr. Frankenstein, har vi med Arthur kombineret lygten fra en gammel traktor med en metalplade, for at give liv til denne anderledes væg- og bordlampe.

Læs mere