SOFABORDE & SIDEBORDE
Sofaborde & sideborde til dine behov
Stuen er et af hjemmets helligste rum og nok det rum i hjemmet, hvor afslapning og hygge er mest i højsædet. Det er her, hvor du smækker benene op, efter en lang dag på arbejde, fredagshygger med familien eller streamer den nyeste episode af din favoritserie. Her spiller sofabordet en helt central rolle, så du har et sted til at stille din varme kop kaffe, skålen med fredagsslik eller noget helt tredje. Du behøver dog ikke nødvendigvis bruge Trademark Livings sofaborde, sideborde eller indskudsborde i stuen. Mulighederne er mange, og du kan eksempelvis bruge et af bordende som et smart natbord, et hjørnebord, eller som en anderledes men dekorativ blomsterstand.
Vælg det helt rigtige sofabord
Er du på udkig efter et rundt sofabord, et rustikt sofabord af råt genbrugstræ eller er det måske et sofabord med en hylde, som du står og mangler? Hos Trademark Living forhandler vi et bredt udvalg af små og store sofaborde, så du kan få et bord, som passer lige præcis til dine behov samt din personlige stil, hvad end du er til minimalistisk nordisk stil eller et råt naturligt look. Vil du se bordende med egne øjne, så er du velkommen til at tage et smut forbi vores 500 m2 store B2B showroom i Skanderborg.
Skab den ultimative hyggekrog
Selv ikke det mest fantastiske sofabord kan stå helt alene – men det er der heldigvis råd for. Giv dit nye sofabord godt selskab med en eller flere af vores lækre loungestole og loungesofaer, behagelige læderpuffer eller lidt hyggebelysning fra en fin bordlampe. Har du behov for inspiration til indretningen af din kommende hyggekrog, så kan du med fordel lade dig inspirere af nogle af vores dygtige kunder. Se hvordan Trademark Livings kunder har skabt en rustik og hyggelig indretningsstil.