keyboard_arrow_up

Tabte sit hjerte pladask til styling 

Bibi spreder æstetiske vibes over hele Danmark

I Bibi Lykkes univers fylder æstetik meget. Faktisk så meget at det har været et gennemgående tema i hele hendes opvækst, og så meget at hun har gjort sin æstetiske sans til sin levevej. Tjekker du Bibi’s instagram profil ud @bibi.lykke, er du heller ikke et sekund i tvivl om, at her er tale om en sprudlende kvinde, som er æstetiker til fingerspidserne.

Da vi beder hende give os et lille indblik i, ”hvem Bibi er”, fortæller hun, at hun er født i denne verden som en kæmpe æstetiker. Hun kan ikke huske at have leget med sit legetøj, bare at det helst skulle være sat pænt sammen. Denne æstetik fulgte hende op gennem hele barndommen, før hun som ung flyttede til Paris og fandt ud af, at hun faktisk kunne bruge det til noget. Her fik hun muligheden for bl.a. at arbejde indenfor modebranchen og tabte sit hjerte pladask til styling.

Sammenhæng med omgivelserne

Karrieren har løbende budt på større og større projekter, og i dag har Bibi en agent. Han står for alt det praktiske omkring fakturering og regnskab, så Bibi kan dedikere sig 100% til sit freelanceliv og koncentrere sig udelukkende om sit arbejde. For der er nok at jonglere med, når man både har stylistprojekter i tøjbranchen, boligindretningsprojekter i entreprenørbranchen og jobs som freelance stylist i mediebranchen.

Når Bibi går i gang med et projekt i samarbejde med en entreprenørvirksomhed, er hun med til at sætte kursen på indretningen fra starten. Hun kommer med input til de grafiske udtryk, den farveskala hun mener, der skal være, hvilke dekoobjekter der skal være på væggene, samt byder ind med ideer til belysningen. Alt dette selvfølgelig med hensyntagen til, om der skal bevares eller skabes en særlig stemning, og hvem målgruppen er. ”Jeg holder meget af sammenhæng. Jeg bliver ofte inspireret af de farver og den stemning, der er i de udendørs omgivelser, jeg arbejder med. Hvor det giver mening, arbejder jeg med at bringe farver, materialer og sammensætninger fra det udendørs med indenfor. En farve på en mur. En tekstur på en træstamme. En arkitektonisk detalje. Små ting som øjet ubevidst opfatter, og som skaber en følelse af genkendelighed, når man træder indenfor”.

Tilbage i Danmark, fast besluttet på at slå sig ned som stylist, viste det sig desværre, at ingen vidste, hvad en stylist var! Så foran Bibi lå et hårdt stykke arbejde med at forklare modebranchen, hvad æstetik er, og hvorfor det er så vigtigt. Bibi lykkedes heldigvis med sit projekt!

Inspektørbolig med hjemlig stemning

Et af de projekter, Bibi for nyligt har sat sit store præg på, er den gamle inspektørbolig i det tidligere Vridsløselille fængsel. Det ikoniske Egon Olsen fængsel, lukkede ned i 2016, og det er planen, at der i 2030 skal stå en helt ny bydel klar. ”Vridsløse” kommer den til at hedde. Planen er, at den gamle inspektørbolig skal være et sted, hvor de lokale allerede nu kan komme hen og få mere information om projektet, og lokalerne skal også bruges til lokale sociale events.

”Jeg har indrettet lokalerne med henblik på sociale aktiviteter for de lokale, og jeg har ønsket, at bæredygtighed og hjemlig stemning skulle være nogle af nøgleordene. Et af mine første valg var derfor de rustikke borde i genbrugstræ fra Trademark Living, tilsat en blanding af stole i forskellige materialer,” fortæller Bibi. ”Jeg har arbejdet med, at de forskellige rum har hver deres udstråling og indbyder til at kunne samles om lige præcis det, man har lyst til. Om det er at mødes over madlavning, en bogklub, en familiefest, et brætspil eller “bare” at læne sig tilbage i en blød sofa og samtale om alt eller intet. Et rummeligt, hyggeligt samlepunkt udenfor hjemmet, hvor man samtidig kan få et indblik i Inspektørboligens historie via plakaterne på væggene og de historiefortællende genstande fra det gamle fængsel, jeg har integreret som dekoration i alle rum.”

Urbansk co-living miljø i Skejbyen

Et andet super spændende projekt, Bibi har været involveret i, er ”The Concrete Club”, som er et community område beliggende i Skejbyen i Aarhus. Da beboerne i det nye boligområde primært er studerende og unge mennesker, ville Bibi gerne skabe en stemning af ungt, hipt, designer hostel.

Bibi fortæller, ”Det var en sand fornøjelse at stå for dette projekt. Jeg fik 5 rum til rådighed og gjorde mig mange tanker om, hvordan jeg kunne bringe det rå, urbanske miljø ind i dette område. Et af mine store ønsker var, at jeg kunne give de unge mennesker nogle fede omgivelser, der lægger op til samvær. Jeg ønskede at skabe nogle rum med mulighed for forskellige aktiviteter, som f.eks. fællesspisning, brætspil, yoga, fest, filmfremvisning og ikke mindst et studierum”.

I ”The Study Club”, som studierummet meget passende hedder, var det Bibis ønske at skabe et rum, med plads til mange studerende, som samtidig gav god mulighed for gruppearbejde. ”Jeg tænkte længe over, hvordan jeg kunne knække koden og få skabt et socialt studierum. En dag faldt jeg heldigvis over et foto fra en bar i New York, hvor man havde stillet barborde op i en hestesko med barstole på begge sider. Det var helt genialt, og jeg tænkte straks, at det kunne jeg bruge i mit studierum. Her kan man som studerende nemt sidde mange i studiemiljøet og komme hinanden ved, i stedet for at sidde alene og optage et helt bord. Med barstolene i antikmessing fra Trademark Living, er der plads til mange og jeg synes også de passer perfekt i stilen.”

”Tanken bag ”The Visual Club”, som har en storskærm, var at skabe et rum hvor de studerende bl.a. kan øve præsentationer, og hvor de kan lave gruppearbejde. I fritiden kan rummet desuden bruges til gaming og filmaftener. De gamle Bollywood biografstole fra Trademark Living er geniale til formålet. Jeg har bare tilført puder for endnu mere komfort.”

”Jeg synes også, jeg har fået skabt en ung og hip stemning i ”The Social Club", med de lækre træborde og Livingstole i blå og kobber fra Trademark Living. Det passer perfekt til diskokuglerne og den fantastiske vægkunst som en af Danmarks dygtigste streetartister har stået for. Jeg håber de unge får mange gode timer i det rum.”

Trademark Living er gaven til mine stylinger!

”Jeg kan altid altid altid! finde et eller andet, som tilføjer noget ekstraordinært til den indretning, jeg er i gang med. Trademark Livings ting kan bare noget helt særligt; og jeg må bare sige, at gang på gang har et Trademark Living møbel løftet mit projekt. De har jo de der lækre ”one-of-a-kind møbler”, og dem er jeg også vilde med, men jeg synes også, at mange af de andre møbler tilføjer en lækker stemning, på de projekter jeg arbejder med, og jeg kan altid finde noget, der gør en forskel!”

”Hver gang jeg skal i gang med et større projekt, starter jeg med at tjekke Trademark Livings hjemmeside ud, eller endnu bedre at kigge forbi det fantastiske showroom, hvis jeg kan få det til at passe ind. Jeg er overdrevet glad for den service, jeg får hos Trademark Living, og jeg ved, at jeg kan få hurtig levering. Hvis der er noget, I ikke kan levere, er min kontaktperson Sandie eminent til at komme med alternativer. Det er bare dejligt at vide, at jeg altid kan få gode ideer og input. Trademark Living er simpelthen gaven til mine stylinger!”

Bibi’s bedste stylingtips

  1. Vær ikke bange for at bruge farve på væggene. Du kan evt. bare nøjes med én væg eller loftet i en anden farve, men det er ekstremt let at skabe noget personlighed med noget andet end hvid. Er du ikke til stærke farver, kan det stadig tilføje personlighed med en tone-i-tone farve.
  2. Brug meget gerne en farvet væg som udstillingsvæggen i rummet. Det giver et rigtig lækkert udtryk at koncentrere tingene ét sted.
  3. Bland materialer. Sætter man f.eks. en pude af velour i en stol af metal og sætter det sammen med et bord af træ, lægger man pludseligt mærke til alle tre ting. I kontrastfeltet af de tre materialer opstår personligheden og magien.
  4. Brug forskellige højder i din indretning. Placer f.eks. genstande af forskellige højder og materialer i en gruppe. Så sker der noget særligt.
  5. Skab sammenhæng ved at bringe farver og materialer fra dit udendørsområde med indenfor. 

In the making

STYLIST BIBI LYKKE >>

Find inspiration fra Bibis univers

Skab selv stilen hvad enten udtrykket skal være bæredygtigt og hjemligt eller ungt og hipt

SPISEBORDSSTOLE

Mix og match gerne forskellige stole i jern, træ og læder. Det giver et lækkert rustikt udtryk.

Køb nu

KLAPSTOLE

Skab et helt unikt og rustikt look ved at sætte rå og brugte klapstole til et langbord (her sat sammen af flere borde)

Køb nu

SIDEBORDE

Vælg et skønt og unikt sidebord i træ, når du mangler en ekstra plads til bøger, planter, en lampe eller meget andet

Køb nu

BÆNKE

Lad en gammel Bollywood bænk skabe en stemning af biograf. Tilsæt en skærm og popcorn; så er hyggen sikret.

Køb nu

BARSTOLE

Indret med barstole når du gerne vil have plads til flere og pladsen er begrænset. 

Køb nu

ONE OF A KIND

Brug et ”One of a kind” møbel i din indretning, når du gerne vil skabe en WOW-effekt. 

Køb nu